En roman om å bære nøkkelen til hverandres hemmeligheter. Ludmilla er bevisstløs og forslått idet Claras lillebror finner henne utenfor byen Mines. Hvor kommer hun fra? Hvem er hun? Hva er hennes historie? Hun kan ikke svare på disse spørsmålene, men Clara tar seg av henne, og langsomt forvandles hennes liv til alminnelig hverdag med arbeid, skolegang og venninner. Helt til den dagen hvor Ivor sitter i pareken og ikke er til å komme utenom. Ivor er på reise, alltid på reise. Han vet alt for godt hvem han er, og hva han er på vei vekk fra. Men ikke hvor han er på vei. Møtet mellom Ludmilla og Ivor er brikken de begge mangler: For å kunne forsones med det livet som er deres egne. Viktig å vite om Ludmilla er en roman om å bære nøkkelen til hverandres hemmeligheter, om en gammel skrivemaskin som dukker opp på det rette tidspunkt, og om alt det som aldri er for sent.Les hva de danske anmelderne sier:"Gazan kan presse psykologi og plot helt op mod hinanden, indtil hun havner to steder på en gang: Langt inde i en sindsoprivende spændende historie og dybt nede i sindet. Hun behersker en kombination af viden, fortælling og temaer i tiden, så det giver mindelser om Svend Åge Madsen." Connie Bork, Politiken"Ungt talent. Vigtigt at vide om Ludmilla er Sissel-Jo Gazans tredje roman, og hun er kun 30 år. Det er overrumplende, at en så relativt ung forfatter kan håndtere et så uhyrligt emne så mesterligt. Hendes sprog er på én gang knapt og poetisk. Tonen livsbekræftende. Tomaters duft kan pludselig emme fra en side. Sissel-Jo Gazan skriver ikke som en drøm. Det er bedre. Hun skriver, som om virkelighedens dybeste ondskab kun kan uddrives med ord - som om ordene har en iboende magi. Hun skriver med så megen forståelse og sproglig og kompositorisk klarhed, at det svimler for én." Ide Hejlskov, BT"En ualmindelig velskrevet fortælling - Sissel-Jo Gazan skriver behændigt og præcist. Hendes metaforer er få og prunkløse, som eksempelvis der, hvor det siges om en mand, at han »går rundt og kaster ro ind mellem os som om han fodrer duer«. Kan det næsten siges mere fremragende?" Henriette Bacher Lind, JyllandsPosten