«Mesterlig om hva som får folk til frivillig å gå i krig.»

«Kim Leine skildrer tunge temaer med en stilistisk letthet anmelderen ikke trodde var mulig.[…] Han har et utrolig språklig overskudd, og de mange bibelske, litterære og idehistoriske referansene renner ut med den største letthet. Det samme gjør skildringen av de mange grusomhetene under den finske krigen, avstumpetheten til soldatene, det betente begjæret som ligger under. Leines selsomme humor bringer en letthet som forsterker brutaliteten.»

Cathrine Krøger, Dagbladet

«Kim Leine skildrar godt og med sans for det groteske i både denne krigen og andre konfliktar brørne opplever, og det veks fram fleire spennande trådar og intrigar i romanen, som går føre seg på fleire kontinent og over meir enn tjuefem år, men det er skildringa av dei destruktive kreftene i mennesket som står att som det mest interessante.»

«Sådan, Kim Leine! Så har den siste skeptiker også overgivet sig: Afgrunden er en bragende god roman!»

«Sådan spænder Kim Leine sine enorme sejl ud. Aldri større, sjældent bedre. Man kan sige, at han åbner mere, end han lukker, spørger mere, end han svarer. Udfolder mere, end han indhøster, sårer mere, end han heler. For afgrunden er det dominerende felt, og her gives ingern færdige løsninger. Her er kun fald og opstigning, afmagt og spring. Men han har en stemme, der sjældent har været mere magtpåliggende at lytte til.»

«Kim Leine har begået endnu en medrivende afgrundsdyrkende roman, med stor forstand på uforståeligheden i menneskers adfærd.»

«Kim Leine har skrevet en ­tankevekkende roman om krigens brutalitet og om menneskene som utfører den. […] Samtidig åpner den intrikate handlingen for ulike tolkningsmuligheter og gjør at romanen engasjerer til siste side. […] Sist men ikke minst er Kim Leine en stor prosaist, og til tross for at krigsskildringene knapt er historisk korrekte, er det med sterke, sanselige og tidvis groteske bilder han skildrer krigen og gjør barbariet levende for oss lesere.»

«Alt føres til ende, og alt griber ind i hinanden. Det er, når man har lukket denne fantastiske roman, ingen løse ender.»

«Det er eit driv i historiene slik Leine fortel dei, gjennom brev, minnetekster, krypterte meldingar, telefonsamtalar, refleksjonar, augevitneskildringar, piskande ritt gjennom finsk vinter og over meir eller helst mindre kvite laken. Ibs glede ved det formålslause drapet. Kajs kvaler ved mindre stolte deler av krigshistoria si. (...) Leine er ein av dei store i nordisk romankunst nett no, det skriv eg gjerne under på.»