”Teksten er ligefrem og spændstig, og billederne visualiserer kontrasten mellem rå virkelighed og glaskuplens skønhed og tilføjer lethed i form af formildende humor. En god bog!”

“(…) skal jeg pege på hvem der har tegnet den bedste børnebog i 2010 og hvem jeg altså mener bør modtage illustratorprisen - og det skal jeg vist - må det være Lilian Brøgger (…) Det sitrer (…) Fortællingen ligner en form for kryptoreligiøs allegori, men jeg kan ikke få den til at gå OP, og det er for mig en stor lettelse. (…) den visuelle rytme mellem de mange retninger, de mange bevægelser, og så, i opslaget lige efter, et totalt stilleben. Det er bevægende læsning.”

"Glaskuplen er en forunderlig bog om døden, og hvad der sker med de skabninger, der har mistet deres liv. Den korte og koncise tekst og Lilian Brøggers billeder spiller ualmindelig flot sammen, så det bliver en billedbog, der gør indtryk og rører læseren. (…) Det er en smuk, smuk billedbog med en fortættet tekst, hvor der ligger utrolig meget mellem linjerne, og Lilian Brøgger har selvfølgelig fuldstændig fat i historien og tegner – akkompagnerer! – igen, igjen … helt utroligt flot."

"Glassklokken av Bjørn Arild Ersland og Lilian Brøgger er en gåtefull og særpreget billedbok. Forfatter og illustratør unndrar med vilje leseren svar på hva den handler om. Men vi blir nysgjerrige, engasjerte – og urolige. (...) Brøggers bilder er triste, vakre og fulle av dikterisk fantasi. Det mystiske i form av det usagte er en spenningskraft som Ersland og Brøgger meget bevisst utnytter."

Mette Hofsødegård, Aftenposten

"[...] vemodsvakkert om savn og om sorg og om trøst. Krevende, kanskje, og noen steder blir handlingssprangene vel store – vi må nesten bla tilbake for å se om vi har mistet en side eller to. Det har vi ikke. «Glassklokken» skal være akkurat sånn."

"[...] den smukkeste og mest kompromisløse bog om døden, jeg længe har set [...] Det er en bog fuld af fortolkningsmuligheder for de lidt større billedbogslæsere. Kompromisløs, fordi den accepterer døden som et vilkår og fastholder, at der er en uoverstigelig grænse imellem liv og død. Og smuk, fordi den så klart viser, at det aldrig kun er døden, det handler om. Døden findes, men det gør skønheden, lyset og kærligheden også. Det er indiskutabelt!"